Den 30. december blev der, traditionen tro, afholdt en af Sydslesvigs største indendørs-fodboldstævner.

Dog var der én ændring på dette veletablerede arrangement. For første gang bestod dagen nemlig af to turneringer – en til kvindeholdene og en til mandeholdene.

Holdene

Otte kvindehold var tilmeldt og spillede deres kampe om formiddagen. Her fik det nyetablerede SdU-landshold for kvinder sin debut og hvilken debut! I konkurrence med stærke klubhold samt landsholdene fra det tyske mindretal og friserne, spillede SdU-holdet sig frem til finalen, hvor de fortsatte det fine spil fra de indledende kampe og vandt finalen med de overbevisende cifre 6-1 over Aabenraa BK.

Kvindeholdet fik dermed en perfekt start på Europeada-året, og trænere, ledere og spillere ser nu frem mod de næste forberedelser, inden Europeada løber af stablen i det dansk-tyske grænseland fra 29. juni – 7. juli.

Senere på dagen overtog de ti tilmeldte herrehold halgulvet. Også her var der mange intense og spændende kampe. Her stod finalen til sidst mellem TSB Flensburg og Silkeborg IF U19. Kampen blev en fremragende afslutning på stævnet med fodbold på særdeles højt niveau samt masser af spænding, i og med at vinderen først blev fundet efter en nervepirrende straffesparkkonkurrence. TSB vandt og blev dermed vinder af stævnet for 5. gang. SdU-landsholdet levede denne gang ikke op til forventningerne. Holdet har tradition for at slutte i top-3, men måtte denne gang tage til takke med sidstepladsen.

Særlige trøjer

For første gang blev de nye landsholdstrøjer, som spillerne også skal spille i til Europeada, præsenteret og der var mulighed for at købe sit helt eget eksemplar. De første godt 60 trøjer blev solgt – med det ønskede rygnummer, der blev trykt på live.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

  • Det sydslesvigske fodboldlandshold

    Det sydslesvigske fodboldlandshold er landsholdet for det danske mindretal i Sydslesvig og deltager i EUROPEADA 2022.
  • Kontakt os